Referat af generalforsamlingen d.12-12-2012

Stiftende generalforsamling for DINNødhjælp – deres overlevelse

1. Indledning – dagsorden
2. Valg af dirigent
3. Godkendelse af vedtægter
4. Valg af bestyrelse
a. Formand
b. Bestyrelsesmedlemmer
5. Indstilling af Anja Ringgren Lovén som direktør
6. Eventuelt

Der var mødt 5 medlemmer til den stiftende generalforsamling på Nordlandsvej 62 A st.5. Anja Ringgren Lovén, Tina Ringgren Lovén, Michael Andersen, Peter Pedersen og Martin Bo Christiansen.

Ad 1.
Anja Ringgren Lovén bød velkommen og redegjorde kort for dagens program.
Ad 2.
Michael Andersen blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at den stiftende generalforsamling er lovligt indvarslet på DINNødhjælps hjemmeside og beslutningsdygtig.
Ad 3.
Anja Ringgren Lovén fremlagde og runddelte forslag til vedtægter for DINNødhjælp.
Der blev gennemført gode og konstruktive drøftelser vedr. navn, formål, stemmeafgivning og vedtægtsændringer mv. Stemningen var rigtig god, og der var mange idéer og lange spændende samtaler.
Ad 4.
Til bestyrelsen for DINNødhjælp blev Michael Andersen valgt som næstformand og revisor. Tina Ringgren Lovén blev valgt som kommunikationschef.
Ad 5.
Anja Ringgren Lovén erklærede sig inhabil i diskussionen om dette.
Den øvrige destyrelse mente, at Anja Ringgren Lovén ville være velegnet som Direktør. Det blev aftalt, at tiltrædelse ville være per dags dato, og at der ville blive udfærdiget kontrakt til underskrift inden 4 uger fra dags dato.
Ad. 6
Der var ingen punkter under eventuelt.

Forsamlingen sluttede med at udbringe en skål for stiftelsen af DINNødhjælp.

Ref. Anja Ringgren Lovén