Mød Rose, vores nye sygeplejerske

By 23/06/2015Nyt fra Nigeria
Rose 1

Kære Alle sammen <3
Mød vores nye sygeplejerske.
Endelig har vi fået ansat en sygeplejerske på DINNødhjælps børnehjem i Nigeria. Hun hedder Rose Effiok Okon og er 26 år gammel. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på et hospital de sidste par år, men her d.1 juli starter hun med at arbejde hos os, og det kan lade sig gøre fordi hendes løn bliver sponsoreret af tøjfirmaet Clipper A/S
Den dag hvor Rose var til samtale på børnehjemmet var to af vores drenge syge med høj feber. Uden at tøve begyndte Rose straks at undersøge drengene og tog ind til byen, hvor hun fik købt den rette medicin. Hun blev på børnehjemmet til sent ud på natten for at holde øje med at deres feber gik ned. Hun er så sej og sød og jeg glæder mig til at byde hende ordentlig velkommen, når jeg rejser tilbage til Nigeria i næste måned. Samtalen med hende foregik over Skype og hun også lige hilst på David Jr.
Vores CDO (Child Development Officer) Nsidibe Orok på Børnehjemmet kender mange af jer, og hans løn er sponsoreret af tøjfirmaet Modstrøm og bag begge firmaer er der en kvinde, som har sørget for at vi nu også har ansat en sygeplejerske. Tusind tak Helle Wagner