Sund mad er vigtig

By 21/09/2015Uncategorized
mad

På DINNødhjælps børnehjem er det ekstremt vigtigt at børnene får en varieret kost. Med en sund og varieret kost skabes der grobund for et stærkere immunforsvar og børnene har i den grad brug for “brændstof” for at kunne vokse, lege og lære. De er meget aktive dagen igennem og det er derfor vigtigt at kosten er sund og næringsrig.

Efter at DINNødhjælp har fået mere støtte det sidste års tid har vi også haft den mulighed at give børnene en meget mere varieret kost hvilket har betydet at børnene ikke bliver syge hele tiden som de gjorde førhen. Vi har også gjort et stort arbejde i at lære børnene at vaske hænder med vand og sæbe før hvert eneste måltid, og selvfølgelig også efter toiletbesøg. Vi bruger dermed pt. færre penge på medicin. Det har virkelig haft en kæmpe stor betydning på børnene, og det er jo ret vildt at tænke på hvad en varieret kost kan gøre for den generelle sundhed.

Børnene er også selv med til at lave maden og skiftes til at være køkkenmedhjælpere hver uge. Afrikanske børn lærer generelt at lave mad i en meget tidlig alder og børnene elsker at lave mad. Jeres støtte gør børnene sunde og holder dem raske <3