Usenobong_før

22 maj 2015

 

Kære Allesammen <3

Mød vores nye dreng på DINNødshjælps børnehjem i Nigeria.

Han hedder Usenobong Lynang og er 10 år. Han blev i december måned 2014 beskyldt for at være en heks.

Han fik hældt kogende vand over sig og tvunget til at indrømme, at han var en heks. Smerterne fra torturen var så slemme, at han blev fundet livløs på gaden af en ældre mand. Den ældre mand gav ham medicin for at tage toppen af smerterne og gav ham lidt mad. Men kort efter efterlod manden Usenobong på gaden, fordi han selv var bange for at blive beskyldt som heks over at hjælpe et ”heksebarn”. Usenobong har i seks måneder været alene på gaden med smerterne og kæmpet hver dag for at finde mad bare for at holde sig i live.

David Emmanuel Umem fandt Usenobong i går på gaden, da han tiggede efter mad for at overleve, og David kunne på ingen måde lade ham gå igen, så han tog ham med til vores børnehjem, hvor han nu skal bo og snart starte i skole. Jeg glæder mig allerede så meget til at møde ham om ca. to måneder hvor jeg rejser tilbage, og så skal han bare have verdens største krammer af David Jr. og jeg.  <3 <3 <3

 

 

Usenobong_efter (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

5 juni 2015

 

Husker I Usenobong?

I dag er det præcis 2 uger siden vi reddede ham. Han fik hældt kogende vand over sig og tvunget til at indrømme at han var en heks. Smerterne fra torturen var så slemme at han blev fundet livløs på gaden.

Her er en lille update om hvordan det går Usenobong. Jeg kan næsten lade billedet tale for sig selv. Glæden stråler jo ud af ham. <3

Usenobong er startet i skole. Han elsker at gå i skole, og han er simpelthen så taknemmelig for at han nu bor på DINNødhjælps børnehjem hvor han har fået sin helt egen seng. Han får mad hver dag, bliver undervist og følelsen af tryghed og kærlighed omkring ham gør at han slapper helt af.

Takket være alle jer der støtter DINNødhjælp og mit fantastiske team i Nigeria har Usenobong en meget lysere fremtid og I har virkelig reddet et barns liv!

Ord kan ikke beskrive min taknemmelighed <3.