Almaz Mengesha

Født i Etiopien 1973

Almaz har 3 børn, arbejder som afdelingsleder og har siden 1986 boet i Danmark.

Da Almaz var 8 år gammel, var hun involveret i en trafikulykke hvor hun mistede begge underben. Men dette har ikke været en hindring for hende for at nå sine mål, og sprænge rammerne for hvad man hidtil har set: Hvad en med et handicap af hendes karakter kan udrette.

I 2013 fik Almaz første gang kendskab til DINNødhjælp i nyhederne, og hun vidste med det samme at det ville hun være en del af. I 2014 besluttede hun, at hun ville være den første danske dobbelt benamputerede kvinde, der gennemførte et triathlon, for på den måde at skabe fokus på DINNødhjælp. Siden har Almaz gennemført flere triathloner, hvor hun har samlet penge ind til DINNødhjælp. Almaz sammenligner ikke sig selv med en atlet, men hun træner og deltager i stævner, fordi det tjener et højere nødhjælpsformål.

Desuden holder Almaz foredrag, hvor hun fortæller om sin spændende opvækst i Etopien, her donerer hun også en del af indtjeningen til DINNødhjælp. Almaz sætter sig hele tiden nye mål for, hvad hun kan på sine to metalben – dette vil blive dokumenteret af TV.

Hvis du ønsker flere informationer om Almaz og hendes fantastiske initiativer for DINNødhjælp kan hun følges på Facebook