Claudia Freitas

Født i Portugal i 1988

Claudia har to børn, og har boet sammen med sin kæreste de seneste 3 år, og arbejder på en fabrik. Familien er det vigtigste for Claudia, især hendes børn og hendes guddatter, som hun prøver på at bruge så meget kvalitetstid sammen med som muligt.

Første gang Claudia blev opmærksom på DINNødhjælp, var i 2016, da hun så videoen hvor Anja redder Hope. Efterfølgende begyndte Claudia at læse alt hvad hun kunne finde om DINNødhjælps arbejde, og hun blev hurtigt klar over at hun ville hjælpe til med at gøre en forskel.

Hun samlede penge ind og fik trykt t -shirt med DINNødhjælps logo, som hun solgte. Hun lavede også en indsamling via sit arbejde, som hun kaldte ”Ajuda Sem Fronteiras”, hvor hun fik sine kollegaer til at støtte.

I fremtiden vil Claudia repræsentere DINNødhjælp som ambassadør i Portugal, hun er en ildsjæl med hjertet på rette sted, og hun har allerede nu mange idéer til hvordan hun skal gøre folk opmærksomme på DINNødhjælps arbejde og ikke mindst, hvordan hun kan samle penge ind i fremtiden.