Daniel Hansen

Født i Danmark i 1991

Daniel er opvokset i en lille landsby, ved navn Moltrup 5 km fra Haderslev, sammen med sine to søskende. Han er uddannet klejnsmed og løbecoach. Hans fritid bruges udendørs med langdistance løb, hiking, kajak og grej – nørderi.

Han blev opmærksom på DINNødhjælp, da han så videoen med Anja, hvor hun reddede Hope. Han var ikke et sekund i tvivl om at det var denne organisation, han ønskede at støtte.

Daniels projekt startede som en passerende tanke en sensommeraften i det Sønderjyske. En tanke om at rejse det halve af jorden rundt, og til fordel for nogle mennesker, der muligvis aldrig får udsigt til at forfølge deres drømme, på samme måde som han. Tanken blev hurtigt til handling og idéudviklingen til en længere rejse var i gang; en solorejse fra Sønderjylland til Sydafrika på cykel.

Daniel startede sit livs rejse d. 24. september 2017, en rejse der vil tage ca. 10 måneder, og strække sig over 2 kontinenter, 4 tidszoner og 13 landegrænser. Han vil cykle fra Haderslev og til syd Afrika alene – dette i håbet om at indsamle penge til nogen af de mest udsatte børn i Nigeria, der bliver anklaget for at være hekse.

Læs mere om Daniels eventyr på hans hjemmeside
Og følg ham på facebook og instagram