DINNødhjælp er med i kampen om at stoppe hekseanklager og redde heksebørn i Nigeria

Hekseanklager er et stigende problem i mange afrikanske lande, specielt i Nigeria. Læs her hvorfor børn udpeges til at være heksebørn og bliv klogere på fænomenet hekseanklager.

Den traditionelle afrikanske tro

I løbet af de seneste 50 år i Nigeria er der udsprunget mange nye, selvstændige kirker med rødder i Pinsebevægelsen. Kirkerne er karismatiske, og de bruger rytmiske sange og dans i gudstjenesterne. De lægger vægt på helbredelse gennem håndspålæggelse, og evnen til at tale i profetier. Og til forskel fra den officielle pinsekirke, giver kirkerne plads til den traditionelle afrikanske tro på hekseri, trolddomskraft og sort magi.

 

Heksejagt

Troen på hekse, sort magi og trolddom findes ikke blot i Afrika. Det eksisterer i hele verden, og det er ikke en decideret “afrikansk ting”. Heksejagt går flere hundrede år tilbage, og man møder den også i den danske historie. Hvert år til Sankt Hans brænder vi hekse på bålet. Millioner af uskyldige mennesker er igennem verdenshistorien blevet dræbt pga. overtro og hekseri. Værst er det gået ud over børn og kvinder.

DINNødhjælp heksebørn

Årsagerne til hekseanklagerne i Nigeria kan være pga. død og sygdom i familien. Det kan være en fejlslagen høst, fyringer eller barnløshed. Ifølge traditionel afrikansk tro har alting en overnaturlig årsag, og det er ofte børn der bliver gjort til syndebukke og dermed udpeget til at være heksebørn.

DINNødhjælp arbejder i staten Akwa Ibom

Overtroen i Nigeria er mest udbredt i staterne Cross River State, Rivers State og Akwa Ibom, hvor DINNødhjælp arbejder.

I Akwa Ibom blandes pinsebevægelsens kristendomsopfattelse med lokale stammereligioner til en livsfarlig cocktail, der involverer tro på hekse og hekseuddrivelse.

Nigeria states of witchchildren