Leif Dorph Rasmussen

Født i Danmark 1972

Leif har boet med sin kæreste igennem de sidste 19 år og sammen har de 3 børn, han er selvstændig erhvervsdrivende og har haft en idrætspædagogisk konsulentvirksomhed de sidste 10 år, sammen med hans gode ven Jesper Grothe Pedersen. Arbejdet består primært i at motivere børn og unge til mere bevægelse i hverdagen – mennesker i alle aldre har brug for at lege, og voksne overser ofte den enorme kilde af energi og kreativitet man får ved leg, ved at betragte det som et koncept kun for børn. De afholder desuden kurser for lærere og pædagoger, og iværksætter projekter for f.eks. etablering af idrætstilbud for børn og unge med særlige behov.

Første gang Leif fik kendskab til DINNødhjælp var i 2013, hans mission var at indsamle midler til DINNødhjælp på vej mod Ironman udfordringen. Den 24. august 2014 stillede Leif op i en række løb, cykelløb og triathlondistancer, hvor han løb med DINNødhjælps reklame på tøjet, samtidig med at han uddelte ca 500 flyers om DINNødhjælp. Han kom i mål efter 11 timer og 45 min. og med hjælp fra hans netværk lykkedes det ham at indsamle 30.000.- til DINNødhjælp. Sidenhen har Leif deltaget i flere forskellige løb, med det formål at øge kendskabet til DINNødhjælp og fortsat indsamle midler.

Leif er i gang med at arrangere et event til fordel for DINNødhjælp, dette er dog stadig på tegnebrættet.

Leif opdaterer løbende sin Facebook side om sin indsats og kommende projekter.